Selkie

Selkier er legendariske væsener i keltisk folklore, især kendt fra Skotland og Irland, hvor de bor i havet og har evnen til at forvandle sig fra sæler til mennesker ved at tage deres sælskind af. Disse formsskiftende væsener har været genstand for mange fortællinger og sagn, ofte med romantisk eller tragisk islæt. Historierne fortæller typisk om selkiers forhold til mennesker, hvor selkier indgår i relationer eller ægteskaber med mennesker, som ikke kender deres sande natur. Disse relationer ender ofte i hjertesorg, når selkien vender tilbage til havet, sommetider efterladende børn eller en ægtefælle bag sig.

Oprindelsen af selkie-myten tænkes at spejle det komplekse forhold mellem mennesker og havet, en dyb respekt samt frygt, blandet med længslen efter og mystifikationen af havets ukendte verden. Derudover kan disse historier ses som metaforer for frihed og transformation, eller som eksplorationer af grænsen mellem det vilde og det domestikerede, det kendte og det ukendte. En selkie’s svagheder omfatter dens sælskind, som den ikke kan undvære; hvis en selkie mister sit skin, kan den ikke vende tilbage til sit sælske jeg og er fanget i menneskeform. Selkie-myter indeholder ofte advarsler om konsekvenserne af at stjæle eller gemme en selkies sælskind, hvilket fører til uundgåelige tragedier.