Rakshasa

Rakshasas, som er dybt rodfæstet i den indiske mytologi, er frygtindgydende dæmoner med et særdeles skræmmebillede i hinduistiske tekster, især i episke værker som Ramayana. Disse væsener er berygtede for deres bedrageriske natur og evnen til at ændre udseende, hvilket de ofte bruger til at forføre eller overvinde mennesker og guder.
Rakshasas er normalt associeret med mørke, skove og øde steder, hvor de opsøger intetanende ofre. De beskrives typisk med skræmmende træk: skarpe tænder, lange kløer og nogle gange med flere hoveder eller arme. Disse dæmoner ernærer sig af menneskekød, og deres ondsindede handlinger spænder fra simpel forstyrrelse af religiøse ritualer til direkte vold mod mennesker.
Historisk set repræsenterer Rakshasas den ultimative ondskab og kaos indenfor det kosmiske order. Dog besidder nogle historier et mere nuanceret billede af disse væsener, som viser en bredere forståelse af godt og ondt. Deres betydning i hinduistisk kultur kan ikke udelukkende ses som onde, idet nogle rakshasas også har bidraget positivt til samfundet, enten ved at fortryde deres veje eller ved at yde tjeneste til guder og helte.