Maren

Maren er kendt i nordisk folketro som et spøgelse eller en ånd, der bringer mareridt ved at sætte sig på brystet af sovende personer. Denne forestilling går tilbage til middelalderen og findes i forskellige variationer i hele Skandinavien. Ifølge sagnene manifesterer Maren sig om natten, hvor den bevæger sig gennem den tyndeste sprække eller nøglehul for at finde sit offer. Når personen sover, sætter Maren sig tungt på deres bryst, hvilket forårsager en følelse af kvælning og skræk. Ofrene vågner ofte op ude af stand til at bevæge sig eller råbe om hjælp, fanget i en tilstand mellem søvn og vågenhed.

Marens oprindelse i nordisk folketro er tæt knyttet til forståelsen af drømme og deres magt over det menneskelige sind. Maren blev ofte set som en manifestation af indre konflikter eller ubearbejdede følelser. På den måde fungerede Maren ikke kun som en overnaturlig forklaring på fænomenet søvnparalyse men også som en form for psykologisk projektion af individets frygt og angst. I nutidens populærkultur optræder Maren sjældnere, men har stadig en vis nærvær gennem litteratur og film, hvor den gamle tro genskabes og fortolkes på nye måder.