Krampus

Krampus har sine rødder dybt forankret i den alpine folklore, især blandt lande som Østrig, Tyskland, Slovenien og Italien, hvor traditioner spænder flere århundreder tilbage. Ifølge legenden optræder denne frygtindgydende figur i starten af december, specifikt den 5. december på Krampusnacht, for at ledsage Sankt Nikolaus. Mens Sankt Nikolaus belønner de artige børn med gaver, truer Krampus de uartige med sit buskede skæg, store horn og en lang, spaltet tunge. Udstyret med kæder, bjælder og en ris til at piske børn med, fungerer Krampus som juletidens disciplinerende skikkelse.

Krampus’ udseende og handlinger er ment som en direkte modsætning til Sankt Nikolaus’ godhed, og han tjener som en påmindelse om belønning og straf. Historisk set tillægger myter Krampus evnen til at kidnappe særligt uartige børn og tage dem med til sit mørke hjem i bjergene. Denne skikkelse har gennemgået en kulturel gentænkning og popularisering, især i det 21. århundrede, hvor Krampus har inspireret adskillige film, litterære værker og festligheder, som satirisk og med begejstring afspejler den mørkere side af juletraditionerne. Disse moderne fortolkninger bevarer dog som regel monsterets skræmmende essens.